Mary gav livreddere en spand vand

HKH Kronprinsesse Mary åbner livreddertårnet på Tversted Strand i Nordjylland. Foto: Astrid Dalum.
Offentliggjort Sidst opdateret

Trygfondens livreddere er fra i dag på plads ved landets mest populære badestrande.

I dag er TrygFondens 37 livreddertårne i hele landet åbnet for badesæsonen 2015, og i de næste otte uger holder livredderne et vågent øje med strandgæsterne.

På Tversted Strand i Nordjylland indviede Dansk Svømmeunions protektor, Kronprinsesse Mary, det nye livreddertårn med en spand havvand, mens Hjørrings borgmester, eleverne fra den lokale skole samt folk fra lokalområdet så til.

Bagefter var der opvisning fra Trygfondens Livredderpatrulje, som i løbet af sommeren kører rundt i hele landet for at fortælle børn og deres forældre om badesikkerhed og lave sjove og lærerige aktiviteter med børnene. Livredderne er på strandene frem til den 15. august.

Se, hvor du kan møde livredderne fra TrygFonden på www.respektforvand.dk.

Powered by Labrador CMS