Martin Jørgensen går efter trænerjob: Nej tak til 1. division

Foto: Henning Bagger/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Martin Jørgensen vil gerne på et tidspunkt blive træner i Superligaen.

102 landskampe nåede Martin Jørgensen at spille for Danmark. Han stoppede i vinter sin spillerkarriere og har herefter været ungdomstræner i AGF og en del af Morten Olsens landstrænerteam. Og trænerrollen er noget, der tiltaler Jørgensen.

Jørgensen spillede i Italien i 13 år, hvor det blev til ophold i Udinese og Fiorentina, inden danskeren vendte hjem til Aarhus. Jørgensen ligger ikke skjul på, at han godt kunne se sig selv som træner, men der er visse krav:

Bilver ikke i 1. eller 2. division

»Det kommer an på, om jeg får den rigtige mulighed for at prøve det, men jeg bliver ikke træner i 2. division, og jeg bliver det heller ikke i 1. division. Så det bliver nok Superligaen, hvis det er,« fortæller Jørgensen til Jyllands Posten.

Jørgensen tog i vinter trænerkursus i DBU, og lige nu er han  af sted med det danske landshold, som torsdag aften spiller EM-skæbnekamp mod Portugal.

Powered by Labrador CMS