Maria-sag: Derfor vil politiet have skrottet navneforbud

– Det er et problem for politiet at skulle samle indicier og bevismateriale i den sag, der bygges mod den sigtede. Blandt andet er det meget besværligt at klarlægge den mistænkte gerningsmands færden i tiden før og efter det eventuelle drab, når hans navn ikke må bruges.

Sådan forklarer Newsbreak.dks ekspert, tidligere drabschef og -efterforsker Bent Thuesen, efter anklager Anne-Mette Seerup fra Nordsjællands Politi mandag forsøgte at få dommer Jette-Marie Sonnes accept til at fjerne forbuddet mod at nævne drabssigtet mands navn i den mystiske sag om 43-årige Maria From Jakobsens forsvinden.

I sagen fik en 44-årig mand netop ved samme grundlovsforhør mandag forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger. Han er sigtet for at have dræbt den 43-årige kvinde, som han har en relation til. Navneforbuddet, der har været nedlagt fra den indledende fængsling, blev ophævet mandag.

Newsbreak.dk er som alle andre dog fortsat afskåret fra at nævne detaljer, der kan identificere den 44-årige. Det skyldes, at mandens advokat Jan Aarup har kæret afgørelsen til Østre Landsret. Den holdes gældende til en afgørelse her.

Samtidig er politiet ifølge Bent Thuesen altså fortsat begrænset i de muligheder, det har for at indhente vidneforklaringer og andre detaljer, der kan være vigtige i forhold til opklaringen af sagen, siger han.

Beskyttelse af sigtet

Navneforbuddet er blevet en del af sagen for at beskytte den sigtede. En identifikation af ham vil kunne være potentielt ødelæggende, fordi han blandt andet har et erhverv, der gør, at han let kan identificeres i sit lokalsamfund.

Bent Thuesen vurderer, at det forhold, at dommeren valgte at imødekomme ønsket om navneforbud fra forsvaret, peger på, at politiets mistankegrundlag ikke er så stærkt.

– For den sigtede er det en fordel fordi, hvis han går fri, er hans navn ikke sværtet til – i hvert fald har retssystemet ikke bidraget hertil. Fjernes navneforbuddet vil det være mere nærliggende, at folkedomstolen tager affære, og på den måde vil der måske altid være tvivl om mandens skyld, siger Bent Thuesen til Newsbreak.dk.

Samtidig besværliggør det altså politiet efterforskning af sagen. Manden er sigtet, og dermed mener politiet stadig, at der findes beviser, der kan fastslå, at han har dræbt den 43-årige Maria From Jakobsen.

Afhøre naboerne uden svar

Med ønsket om at fjerne navneforbuddet er det næppe politiets plan at gå ud og decideret offentliggøre navnet på vedkommende, der er sigtet. Der er trods alt ikke tale om nogen efterlysning, da manden jo allerede er fængslet. Noget af det, politiet for eksempel får mulighed for, hvis navneforbuddet fjernes, er til gengæld en målrettet jagt på oplysninger om hans færden.

– Der er selvfølgelig mulighed for, at man med deciderede dommerkendelser kan gå ud og indhente kortoplysninger og overvågningsbilleder fra steder, hvor politiet formoder, manden har været. Til gengæld er det svært at spørge hans naboer, om de har set ham på specifikke tidspunkter. For så afslører politiet hans identitet, siger Thuesen.

Naboerne og andre vidner vil i øvrigt også få svært ved at komme med svar, for de er selvsagt underlagt samme begrænsninger, der foreskriver, at manden ikke må identificeres. Mandag i Retten i Hillerød bekræftede anklager Seerup også, at det er en del af planen.

– Politiet ønsker oplysninger fra eventuelle vidner, som har set sigtede eller har oplysninger om hans færden op til gerningstidspunktet, sagde hun ifølge Ritzau. Viden om hans færden kan ifølge Newsbreak.dks ekspert vise sig at være afgørende for sagens opbygning.

– Det er jo sådan, at det nu er et minefelt, hvor efterforskerne skal træde varsomt, men samtidig skal de forsøge at finde dokumentation, der beviser, at manden har begået et drab i en atypisk sag, hvor der er mange brikker, der skal samles.

Brikken, der er afgørende, er liget.

• Drabschefens mareridt: Liget mangler
• Maria efterlyses i hele verden