Maria Hirse skal i fængsel
Retten i Svendborg idømmer en 49-årig tidligere tv-vært to års fængsel for overfaldet på hendes ekskæreste.
Den 49-årig tidligere tv-vært Maria Hirse er blevet idømt to års fængsel for at planlægge og beordre et overfald på sin ekskæreste.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge anklageskriftet var tv-værten bange for, at hendes ekskæreste lå inde med nøgenbilleder af hende.
Derfor beordrede hun tre unge mænd i alderen 16 til 21 til at aflægge besøg ved ekskæresten den 15. februar sidste år.
Her har mændene både truet ekskæresten og smidt en del af hans elektronik – blandt andet en ipad og en bærbar computer – i et fyldt badekar.
De tog desuden en computer, hans nemid og en række hestepas med sig.
Den 25. august sendte hun fire drenge afsted til ekskærestens hus igen.
De brød et vindue op og fandt ekskæresten med sin nye kæreste i huset. Ekskæresten blev tildelt flere knytnæveslag, og hans nye kæreste blev skubbet, så hun faldt.
Maria Hirse har siddet varetægtsfængslet siden september 2020.