Margrethe siger farvel til København

Tirsdag rykker dronningen ind på Marselisborg Slot

Offentliggjort Sidst opdateret

I morgen tirsdag indleder dronning Margrethe sin sommerferie med et ophold på Marselisborg Slot i Aarhus.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Dronningen ankommer til Aarhus med Kongeskibet Dannebrog klokken 10 og bliver modtaget på havnen af blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard. 

Efterfølgende tager hun direkte videre til slottet.

Vagtskifte hver dag klokken 12

I forbindelse med residensforlæggelsen vil der hver dag klokken 12 være vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde.

Tirsdag indleder dronning Margrethe sin sommerferie med et ophold på Marselisborg Slot i Aarhus
Tirsdag indleder dronning Margrethe sin sommerferie med et ophold på Marselisborg Slot i Aarhus

Garden vil marchere fra Gardergården ad Carl Nielsensvej op til slottets hovedport klokken 11.50, hvor vagtskiftet finder sted.

Overrækker 'Dronningens Ur' fredag

Dronning Margrethe vender dog retur til København for en kort bemærkning allerede fredag.

Her deltager hun nemlig ved Den Kongelige Livgardes Årsdagsparade, og overrækker ved den lejlighed 'Dronningens Ur', der er en hædersbevisning, som tildeles en værnepligtig fra Den Kongelige Livgarde, ved afslutningen af tjenestetiden.

Billedet her er fra påsken 2021, som dronningen nød sammen med kronprinsfamilien på Marselisborg Slot.
Billedet her er fra påsken 2021, som dronningen nød sammen med kronprinsfamilien på Marselisborg Slot.
Powered by Labrador CMS