Mangler du en kongepyton?

Et opsigtsvækkende fund krævede både hjælp fra politiet og Falck.

Det var denne slange, som politiet fandt i en kælder. KLIK VIDERE FOR MERE INFORMATION OM DYRET. Foto: Scanpix.
Det var denne slange, som politiet fandt i en kælder. KLIK VIDERE FOR MERE INFORMATION OM DYRET. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

For mange danskere er slanger nok ikke hverdagskost – og mange er faktisk rigtig bange for de slimede og lange væsener. Men andre danskere holder dem som kæledyr og nyder det hamskiftende dyr.

Men natten til fredag blev Sydsjællands Politi kaldt ud til en opgave, der på alle måder gik ud over det sædvanlige. Det viser sig nemlig, at en beboer i en etageejendom i Næstved havde gjort et opsigtsvækkende fund i kælderen. Og du har nok gættet, at der er tale om en slange.

Alligevel var det noget af et syn, der mødte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, da de mødte op på adressen. Foran dem lå nemlig en kongepyton, der var meterlang. Den lange kongepyton er ganske ufarlig, da den har et afslappet temperament i forhold til mange andre slanger, men det er trods alt en afrikansk kvælerslange.

Til Ekstra Bladet oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at slangen havde søgt en tur i kælderen, hvor der var varmt. Men det blev altså ikke politiet, der fjernede det lange dyr, men derimod blev det en opgave for Falck.

– Vi kontaktede for en sikkerheds skyld en slangeekspert, og han sagde, at han hellere vil bides af en kongepyton end kradses af en kattekilling, forklarer vagtchefen Kent Edwardsen til Ekstra Bladet.

Den lange slange bliver opbevaret i et dyreinternat for nuværende, men politiet efterlyser altså en ejer til den afrikanske kvælerslange.

Hvis man er ejer af slangen, så kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Powered by Labrador CMS