Mange henvendelser om sæler i nød – virkeligheden er en helt anden
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral får i efterårsferien ekstra mange opkald om nødstedte sæler.
De fleste ved, heldigvis, at man ringer 1812, når man erfarer, et eller flere dyr er i nød eller kommet til skade.
I tiden omkring efterårsferien oplever Dyrenes Beskyttelse, at ekstra mange gør det. På grund af ét dyr.
Det er ikke længe siden, at denne journalist var på stranden og pludselig hørte en grynten. En kort gåtur senere: Her lå en sæl i vandkanten og så – og lød – mildest talt til at have det dårligt.
Op med mobilen, 1812, og igennem til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral som den gode og dyrevenlige borger man jo er.
Her kunne vagthavende dog berolige med, at sælen højst sandsynlig og efter alt at dømme, blot var søgt op på stranden for at slappe af eller slikke lidt sol. Og man ikke skulle røre ved den.
Sådanne opkald er der mange af i disse dag.
Det skriver Dyrenes beskyttelse i en pressemeddelelse.
“Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får mange henvendelser i efterårsferien fra bekymrede borgere, fordi de har fundet en sæl i nød. Men sælerne er i virkeligheden sjældent i nød”, starter den.
Telefonerne gløder
Når skolerne lukker, så begynder telefonerne at gløde hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Vagtcentralen modtager nemlig mange henvendelser fra bekymrede borgere, som spotter sæler i nød. Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse 100 henvendelser i efterårsferien om sæler.
– Vi kan helt tydeligt mærke på telefonerne, når folk får ferie. Så har folk tid til at gå en tur på stranden, hvor der lige nu er god sandsynlighed for at spotte sæler. De ligger midt i det hele, og det er et underligt syn for mange mennesker, som tror, at sælen må være i nød, siden den er endt dér. Det er dog altid vigtigt at holde afstand til sæler, da de er vilde dyr, der vil finde det truende, hvis et menneske nærmer sig, siger Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Men ofte er sælerne slet ikke i nød, forklarer hun:
– Sæler har også brug for hvile. Så kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten for at hvile sig. Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden, siger Camilla Jensen.
Hvornår er en sæl i nød?
De fleste af opkaldene til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kommer fra borgere, som melder om sæler, der ligger alene på stranden eller sæler, der ser syge ud.
– Vi minder altid folk om som det første, når de ringer, at det er helt normalt for sæler, at hvile sig på stranden. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være noget galt, men vi oplever, at i langt de fleste sager, så har sælen det fint. Hvis der er noget galt, så vil sælen have synlige sår eller være meget tynd, hvis den er syg, siger Camilla Jensen.
Har sælen tydelige skader eller tegn på sygdom, så er det vigtigt at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød.
Hvis det er tilfældet, så kontakter vagtcentralen Naturstyrelsens vildtkonsulenter, da de er de eneste, der har tilladelse til at håndtere maritime dyr.