Mange glemmer det: Denne del på bilen skal skiftes oftere end du tror
Pollenfilteret er en essentiel del af bilen, som sikrer, at luften i kabinen er ren og frisk. Man skal dog være opmærksom på, at få det skiftet jævnligt.
Rigtig mange danskere døjer med en eller anden form for enten astma eller allergi – men mange er formentlig ikke opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at skifte pollenfilter på bilen jævnligt.
Ifølge værkstedskæden Skortensgaard bliver pollenfilteret nemlig relativt hurtigt slidt, hvilket kan have mærkbare konsekvenser for indeklimaet i din bil.
Pollenfilteret, der også kendes under navnet kabinefilteret, er med til at sørge for, at den luft, bilen trækker ind i kabinen ikke er beskidt – men ren og frisk.
Ifølge Skorstensgaard er det kun biler med enten aircondition eller klimaanlæg, der har et pollenfilter installeret.
Filteret sørger for, at støv, pollen, mikropartikler og så videre holdes ude af bilens luftsystem, og dermed ikke kommer ind til passagererne i bilens kabine.
Det er derfor ikke helt uvæsentligt, at skifte pollenfilter på bilen relativt ofte ifølge Skorstensgaard.
Skifte pollenfilter på bilen: Hvor ofte skal det gøres?
Værkstedskæden anbefaler desuden, at man er ekstra opmærksom på at skifte pollenfilter på bilen, hvis man har en allergiker eller astmatiker i familien.
Er det tilfældet, anbefaler værkstedskæden, at man får skiftet pollenfilteret hver gang bilen er til service – og gerne en gang om året.
Hvis man ikke har været generet af et dårligt indeklima i bilen, kan man nøjes med at skifte filteret lidt sjældnere.
Hvis du oplever, at din aircondition eller dit klimaanlæg lugter besynderligt, kan det skyldes, at pollenfilteret er ved at være moden til en udskiftning ifølge Skorstensgaard.
Herunder kan du desuden læse om, hvad forskellen egentlig er på aircondition og klimaanlæg:
Sådan kan du mærke forskel på klimaanlæg og aircondition i bilen
I galleriet ovenfor kan du desuden se gode tips til, hvordan du skal betjene dit klimaanlæg i bilen.