Mange er bange for kæmpebøder: Virksomhed makulerer som aldrig før
Persondataforordning skaber travlhed for makuleringsfirma og panik hos små foreninger.
I disse dage er der særdeles travlt med at få makuleret fakturaer, lønsedler og andre personfølsomme dokumenter. Det skriver DR.
På fredag – den 25 maj – træder den nye udgave af den såkaldte persondataforordning i kraft. Det er det danske ord for General Data Protection Regulation (GDPR).
Loven betyder blandt andet, at du kan bede firmaer – som Facebook og Google – eller foreninger om at udlevere de personlige data, som de måtte have om dig.
Det kan mærkes hos makuleringsvirksomhederne. Hos Dansk Sikkerheds Makulering fra Odense fortæller Allan Kvist Jepsen, at de har travlt som aldrig før.
– Det sidste halve år har vi virkelig haft knald på. Der er kommet rigtig mange henvendelser fra virksomheder over hele landet, siger han til DR.
Han oplever samtidig, at det er helt nye typer af kunder, som henvender sig.
– Hvis vi går nogle år tilbage, var det mere snævert, og det var kun den finansielle sektor, advokatkontorer, revisionskontorer eller forsikringsselskaber. Men nu får vi henvendelser fra små en-mands-virksomheder.
Loven gælder for alle. Derfor er det ikke kun de store firmaer, der har travlt.
Det gælder os små foreninger og sportsklubber. Der skal være fuldstændig styr på alt fra adresser til medlemsnumre, ellers så vanker der kæmpe bøder.
– Det er en ny ting for mange virksomheder at håndtere personoplysninger så nidkært, som loven foreskriver, siger Mads Graves, der er adm. direktør for Arbejdsgiverne, og fortsætter:
– Der er panik nogle steder derude. Folk er meget skræmte i forhold til, hvad det kommer til at betyde for dem, og om de får nogle af de her kæmpe bøder.
Datasjusk koster snart virksomheder og myndigheder dyrt
Nye regler strammer reglerne for beskyttelse af personoplysninger. Det betyder blandt andet, at landets kommuner, der ligger inde med store mængder data om borgerne, skal leve op til krav om datasikkerhed. Ellers kan de få bøder.
Læs her om EU’s dataforordning:
- EU’s dataforordning (GDPR – General Data Protection Regulation) træder i kraft 25. maj 2018.
- I Danmark har Folketinget 17. maj vedtaget en lov, der baner vej for forordningen i Danmark.
- Forordningen viderefører den hidtidige persondatalov. Den indeholder samtidig en række nye og skrappere krav, som danske virksomheder, organisationer og myndigheder skal leve op til
- Det skal i bund og grund sikre, at persondata bliver indsamlet og opbevaret uden risiko for misbrug og på særlige betingelser. Det gælder oplysninger på nettet såvel som i interne systemer, dokumenter og arkiver.
- Desuden får forbrugerne bedre mulighed for at få indsigt i, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger, og hvad de bruger dem til. Det bliver også i højere grad muligt at få slettet oplysninger, der for eksempel bliver brugt til markedsføring.
- Personoplysninger er enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer. Også for eksempel et billede eller et fingeraftryk.
- Den største forandring er måske, at virksomhederne fremover kan straffes med langt større bøder end tidligere. Desuden vil offentlige myndigheder som noget nyt også kunne få bøder for datasjusk.
- I dag straffes private virksomheders overtrædelse af persondataloven med bøder på mellem 2000 og 25.000 kroner.
- Fra 25. maj er der mulighed for at udskrive bøder på 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner, eller fire procent af den årlige globale omsætning.
- Danmark har som medlemsland valgt også at kunne straffe offentlige myndigheder, der ikke har styr på reglerne. Her kan bøden beløbe sig til fire procent af den såkaldte driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner.
- I Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med, at persondataloven overholdes af myndigheder og virksomheder.
Kilder: EU-Kommissionen, Datatilsynet, Computerworld, Aalborg Universitet.
Hvis man ikke overholder reglerne, kan en virksomhed blive pålagt at skulle betale op til 20 millioner euro (150 millioner kroner) eller fire procent af den årlige omsætning afhængig af. hvilket af de to beløb der er højest.