Mange bruger dette til græsplænen: Det er ulovligt

Midlet er ulovligt at bruge, men du kan stadig købe det i butikkerne.

Det er forbudt at bruge jernvitriol i sin have. Foto: Colourbox (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Er du haveejer og har du mos i græsplænen, så er der en god grund til at læse videre.

I mange butikker kan man købe jernvitriol – et pesticid, der af Miljøstyrelsen ikke er godkendt til mosbekæmpelsesmiddel.

Det vil dermed sige, at selv om du kan købe det i butikken, så er det ulovligt at anvende på din græsplæne.

Miljøstyrelsen har ikke været opmærksom på, at jernvitriol er blevet solgt som et mosbekæmpelsesmiddel.

Nu fjernes jernvitriol fra hylderne

Men det er de nu, og derfor bliver det fra 1. juni 2018 ulovligt for virksomheder at sælge produkter af jernvitriol til bekæmpelse af mos i græsplænen, skriver Bolius.

Fra 1. juni tager kemiinspektionen hos Miljøstyrelsen på tilsyn hos en række butikker, for at sikre sig, at reglerne bliver overholdt.

Hvis du gerne vil af med mosset i din græsplæne, anbefaler Bolius at du bruger en rive, mosfjerner eller vertikalskærer i stedet for pesticider.

Powered by Labrador CMS