Mand vikles ind faldskærm
En 65-årig mands første solospring udviklede sig til et mareridt - falder 1000 meter.
En 65-årig mand skulle tirsdag foretage sig første solo-spring i faldskærm fra et fly lettet fra Odense Lufthavn. Det var ved at få fatale følger, da han bliver viklet ind i sin skærm.
Manden springer fra 1000 meters højde, men overlever mirakuløst med brud flere steder i kroppen.
– På et eller andet tidspunkt går manden i rotation og falder til jorden i en rapsmark, siger Lars Thede, vagtchef hos Fyns Politi til Newsbreak.dk.
Den 65-årige var forbundet med flyet med en såkaldt ‘static line’, som er kotyme ved i hvert fald første solospring. Linen skal automatisk udløse skærmen, så udspringeren ikke skal koncentrere sig om netop den del af springet.
– Vi ved godt nogenlunde, hvad der er sket, men dog ikke definitivt, siger Hans Jørgen Buhrkhall, formand i faldskærmsklubben Center Jump, hvor ulykken skete.
Formanden oplyser også, at sådanne hændelser overlader man til hovedorganisationen, Danmarks Faldskærms Union, at udtale sig om.
– Men nu går en intern havarikommission i gang for at undersøge hændelsesforløbet, siger Hans Jørgen Buhrkall.
Udenfor livsfare
På trods af det voldsomme fald og flere knoglebrud er den uheldige faldskærmsspringer udenfor livsfare.
– Vores tekniske undersøgelser er afsluttede, men senere vil vi gerne tale med ham, siger vagtchefen.