Mand taget til fange og udsat for vold
Han blev holdt fanget i et kosteskab.
Opdatering:
En 59-årig mand fra Viborg blev indespærret i et kosteskab – og så tog volden fart.
– To mænd har blandt andet holdt ham indespærret i et kosteskab i over et døgn. De slog ham på kroppen og i hovedet med en svensknøgle, en tang og et kosteskaft, fortæller specialanklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ulrik Panduro, til TV Midtvest.
Det stoppede dog ikke der. Ifølge Ulrik Panduro blev manden tvunget til at taget tøjet af, hvorefter den ene mand tissede på ham.
Som om det ikke var nok, blev den 59-årige tvunget til at spise toiletpapir med afføring på.
Gerningsmændene krævede 20.000 kroner af den indespærrede mand for at slippe ham fri igen. Hvordan manden alligevel slap fri, vil politiet ikke oplyse af hensyn til den videre opklaring.
Original artikel:
Natten til søndag – klokken 04.32 modtog Midt- og Vestjyllands Politi anmeldelse om at en mand havde været udsat for vold og frihedsberøvelse i Viborg.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Mand udsat for vold og frihedsberøvelse i Viborg. #politidk https://t.co/7VEbjfcaEz
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) January 7, 2018
To gerningsmænd er blevet anholdt i sagen. De vil begge blive fremstillet i grundlovsforhør senere søndag.
Anklagemyndigheden vi begære lukkede ved grundlovsforhøret.
Det betyder også, at politiet har på nuværende tidspunkt ikke ydeligere oplysninger til sagen.