Mand stukket ned: 26-årig og 30-årig anholdt

To mænd er blevet anholdt for knivstikkeri.

En 26-årig mand og en 30-årig mand er blevet anholdt for knivstikkeriet. Gerningsvåbnet er også fundet. Foto: Presse-fotos.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag morgen var store dele af København spærret af. Det var en følge af et knivstikkeri, der havde foregået på Banegårdpladsen.

Tidligere blev det fortalt, at to mænd var blevet anholdt. Nu er der nyt fra Københavns Politi.

Det oplyser politiet på Twitter.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Sveistrup kunne tidligt tirsdag morgen oplyse, at to mænd var blevet anholdt i sagen.

– Vi har efterfølgende anholdt to unge mænd på Istedgade ud for nummer 2, sagde Henrik Sveistrup til Ritzau.

I et nyligt tweet oplyser Københavns Politi, at der er tale om en 26-årig mand og en 30-årig mand.

De to mænd skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.

Derudover kan politiet også informere om, at gerningsvåbnet, der blev brugt mod en mand i 30’erne, er blevet fundet.

Tidligt tirsdag morgen blev manden i 30’erne stukket ned. Det oplyste Københavns Politi tidligere.

– En mand i 30’erne er blevet stukket ned på Banegårdspladsen, men det er ikke alvorligt, lød det fra vagtchefen.

Det menes, at knivstikkeriet er foregået i forbindelse med et gaderøveri.

Dele af tirsdag morgen har flere gader og områder været spærret i forbindelse med politiets undersøgelse af sagen.

Flere gader omkring Hovedbanegården var spærret tirsdag morgen. Foto: Presse-fotos.dk
Flere gader omkring Hovedbanegården var spærret tirsdag morgen. Foto: Presse-fotos.dk

Det betød, at Reventlowsgade/ Vester Farigmagsgade var spærret fra Istedgade til Ved Vesterport. Samt at Vesterbrogade var spærret for al færdsel i begge retninger ved krydset Vesterbrogade/ Reventlowsgade.

Alle veje er igen åbnet for trafik.

Dog oplyste Københavns Politi, at banegårdspladsen ved Hovedbanegården fortsat er spærret af.

Powered by Labrador CMS