Mand stukket i brystet
Mandag aften blev et bosted i Vejle afspærret. Der var tale om et knivstikkeri.
Opdateret artikel klokken 11.48:
Mandag aften skete der en alvorlig hændelse på bostedet Sukkertoppen i Vejle.
Tidligere har Sydøstjyllands Politi kun villet fortælle, at der var tale om personfarlig kriminalitet.
Nu er det kommet frem, at en 76-årig mandlig beboer på bostedet er blevet stukket ned af en 41-årig kvindelig beboer. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Hændelsen skete uden en forudgående konflikt imellem dem.
Den 76-årige blev stukket med et stik i venstre side af brystkassen og er uden for livsfare.
Hun skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag, hvor hun sigtes for forsøg på manddrab.
Original artikel:
Omkring klokken 18.30 rykkede Sydøstjyllands Politi massivt ud til et bosted i Vejle.
Her blev en mand kort tid efter hentet med lægehelikopter, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Derudover foretog politiet afspærringer ved bostedet.
Mandag aften oplyste vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum til lokalmediet, at der var spærret, fordi politiet arbejdede på at sikre sig spor.
Vagtchefen kunne dog kun oplyse, at de efterforsker sagen som en personfarlig sag, men havde ikke yderligere at tilføje.