Mand stjal tre skildpadder: Så skrev politiet

Det er ikke altid smart at gå på Facebook.

Det var tre græske landskildpadder, der var stjålet. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Plantorama i Randers havde en noget speciel oplevelse henover weekenden. Lørdag formiddag oplevede butikken et yderst særpræget butikstyveri. En mand havde fundet vej til butikken og dernæst henvendt sig til en medarbejder med intention om at købe tre skildpadder.

Derfor pakkede medarbejderen tre skildpadder ned i en kasse sammen med dokumentation for skildpadderne, hvorfra kunden gik mod kassen. Men i stedet for at betale, så forlod manden butikken tre skildpadder rigere.

Men senere på dagen opdagede Plantoramas afdelingschef, at en mand havde sat en skildpadde til salg på en Facebook-side. Og chefen kunne genkende skildpadden, som var en af de tre, der var blevet stjålet. Gennem oplysninger på Facebook fandt politiet frem til skildpadde-sælgerens adresse, da han blev identificeret til at være en mand fra Randers SØ.

Padderne fandt manden

Politiet tog derfor hen til mandens adresse, hvor man foretog en ransagning, men manden var ikke hjemme. Politiet fandt ej heller spor af skildpadderne, men derimod fandt man de tre identifikationspapirer fra skildpadderne. Det fik betjentene til at efterlade en seddel om, at han skulle kontakte politiet.

Søndag morgen ringede den 37-årige mand til politiet, hvor han blev bedt om, at aflevere de tre skildpadder. Klokken 10.35 var manden at finde på politigården i Randers med en papkasse, hvori i de tre skildpadder var. Dette var blot 20 minutter efter, at manden havde ringet til politiet.

De tre skildpadder var alle i live og blev hentet af en medarbejder fra Plantorama, som også fik identifikationspapirerne på de tre skildpadder.

Powered by Labrador CMS