Annonce
Mand stikker tilfældige personer ned på gaden: Mindst tre er hårdt såret
Mindst tre er hårdt såret efter knivoverfald ved parken Prater i Wien. Angrebsmanden er ikke pågrebet.
Flere medier i Østrig rapporterer, at adskillige mennesker er blevet såret ved et knivangreb på gaden i den centrale del af Wien. Nyhedshjemmesiden heute.at skriver, at en mand stak tilfældigt forbipasserende ned ved byens berømte park Prater.
– Tre personer er hårdt såret ved angrebet, som skete lidt før klokken 20.00, siger en talsmand for politiet til Østrigs Pressebureau.
– Politiet søger stadig efter angrebsmanden, siger talsmanden.
Annonce
Der er ingen oplysninger om angrebsmandens motiv. Der er ubekræftede oplysninger om, at der var et højrøstet skænderi mellem flere personer før knivstikkerierne.
CNN skriver, at tre af ofrene er et par og deres datter.