Mand spredte uro med sin nøgne krop
Politiet måtte gange bede en vred mand om at tage noget tøj på.
Lokalpolitiet i Sorø har i denne uge haft betjente til at tage en alvorlig snak med en 37-årig mand om, hvad man må og ikke må, når man ønsker at give sin mening til kende over for omverdenen.
Onsdag formiddag, klokken 09.29, blev der indgivet anmeldelse fra Sorø Rådhus om, at en utilfreds borger råbte op og skabte uro i rådhusets forhal.
Da patruljen ankom fandt de en 37-årig mand fra byen, der var noget misfornøjet over kommunens serviceniveau.
Problemet var, at han ikke evnede at give sin mening til kende uden at gøre folk omkring ham en kende bange, og han nægtede at forlade stedet.
Derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, afhørt og løsladt igen ved 14-tiden.
Senere var den så gal igen …
Nu kunne man få den tanke, at en anholdelse og en sigtelse ville være nok til at få folk til at indse, at de bør overveje at stikke piben ind.
Det gjorde manden dog ikke. Klokken 22.00 samme aften blev den samme mand nemlig truffet af endnu en patrulje.
Han stod delvist afklædt og opførte sig noget underligt på torvet i Sorø. Tidligere på dagen var der blevet ringet til politiet fra en bekymret borger,d er havde set en nøgen mand cykle rundt i byen.
Igen blev manden anholdt. Denne gang blev han sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev løsladt senere på aftenen med påbud om at beholde tøjet på.