Mand sætter ild til fremmed på restaurant: Hældte benzin ud over ham
Bagefter satte han ild til tændstikker, som han kastede efter offeret.
En mand fra Oregon er blevet tiltalt for mordforsøg, efter han satte ild til en anden mand på en restaurant. Det skriver Huffington Post.
Ifølge politiet gik James Swanger ind i restauranten en aften og satte sig ved et bord. Den 24-årige hældte herefter benzin over en mand, der sad ved et bord tæt på ham. Bagefter satte han ild til tændstikker, som han kastede efter offeret.
“Det er meget værre”
Myndighederne har frigivet en overvågningsvideo fra aftenen. Her ser man et stort glimt tæt på den mand, Swanger satte ild til. Kort efter ser man Swanger løbe ud af restauranten. Offeret er blevet identificeret som 69-årige Scott Ranstrom. Ifølge politiet kendte de to ikke hinanden.
Ifølge Ranstroms søster, Leslie Kurtz, er han indlagt på et hospital tæt på restauranten. Her bliver han behandlet for sine skader. Han er i kritisk tilstand.
– Jeg tog hen for at se ham, og jeg tænkte “Det kan da ikke være så slemt, kan det?” Nej, det er meget værre, fortæller hun og fortsætter:
– Han er i kritisk tilstand, det er forfærdeligt. Hvem der end gjorde det her er forfærdelig.
Skete også i biografen
Overfaldet skete på en restaurantskæde kaldet Denny’s. Kæden er kommet med følgende udtalelse:
– Vi er meget chokeret over den meningsløse vold, der har fundet sted i en af vores restauranter. Vores tanker og bønner er med vores gæst, der blev alvorligt såret.
Politiets talsperson Brian Jensen, har fortalt, at det virker til at være et tilfældigt angreb. Politiet undersøger lige nu, om der er en forbindelse mellem angrebet på Denny’s og et lignende der skete søndag aften i den lokale biograf, mens den nye Fast & Furious film blev vist.
Blev genkendt af hjemløs ven
Torsdag blev Swanger anholdt i et hjem for hjemløse, der ligger tæt på restauranten. En nabo, der plejede at bo der sammen med Swanger, så overvågningsvideoen fra Denny’s parkeringsplads. Her genkendte han sin tidligere roomate og ringede til politiet.
Naboen har fortalt, at han er overrasket over anklagerne imod Swanger.
– Han var virkelig stille… han holdt sig for sig selv, fortæller han.
Swanger er lige nu i fængsel uden kaution. Hans straffeattest inkluderer tiltale for røveri, indbrud og overfald.