Mand overfaldet ved valgsted: Det skete der på p-pladsen
Det gik vildt for sig flere steder ved valghandlingen tirsdag.
Ikke nok med, at der i København og Aarhus var så store problemer med valghandlingen, at flere vælgere vendte næsen hjem med uforrettet sag, så udviklede kaotiske tilstande i især Nordsjælland sig ganske voldsomt under tirsdagens kommunalvalg.
Blandt andet ved et af de store valgsteder i Nordsjællands politikreds, FreriksborgCentret i Hillerød, måtte politiet tilkaldes, fordi der udbrød trafikale uoverensstemmelser og western-stemning.
Ifølge lokale medier – heriblandt TV2 Lorry – skyldtes det, at to af tre indgange var ude af drift på grund af et byggeprojekt.
Brækkede kæben
Helt galt gik det dog ved Helsingørhallen i Helsingør, som Newsbreak.dk allerede skrev tirsdag. Har blev en mand overfaldet i en sådan grad, at han måtte køres med ambulance på sygehus.
Onsdag er det ikke kun stemmer, der er opgjort. Det er nemlig også lykkedes Nordsjællands Politi at strikke sagens forløb sammen – og ikke mindst fundet frem til både voldsmænd og offer.
Tirsdag aften blev en 49-årig mand anholdt kort efter overfaldet, men en anden gernignsmand og ofret var væk, så politiet skulle først til at trawle sagen i gennem.
I sin døgnrapport skriver politiet, nu at der foruden den 49-årige var tale om en 31-årig mand, der nu har henvendt sig til politiet. De skal i forening have flået en 41-årig mand ud af en bil og gennemtævet ham med en brækket kæbe til følge.
Angivelig skyldes uoverensstemmelsen hasarderet kørsel.