Mand med pistol begår røveri i Brønderslev

Det var filialen i Bønderslev, der blev røvet af en mand med pistol. Foto: Francis Joseph Dean/FRANCIS DEAN/DEANPICTURES
Offentliggjort Sidst opdateret

De ansatte i Nordeas filial i Brønderslev blev konfronteret med en pistolbevæbnet mand, da han begik røveri mod banken.

Bevæbnet med en pistol har en mand tirsdag midt på dagen begået røveri mod en bank i Brønderslev.

Røveriet er gået ud over de ansatte i Nordeas filial på Bredgade, oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet fik alarmen lige omkring 12.30-tiden, fortæller politiets vagtchef.

Manden løb i retning mod gågaden, lyder det.

Politiet håber på at få henvendelser fra eventuelle vidner eller andre, der har viden om sagen.

Umiddelbart efter røveriet har politiet dog ikke noget præcist signalement af røveren.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS