Mand henrettet på åben gade og hængt op i kran: Havde voldtaget og myrdet fireårig pige

Manden havde været med i eftersøgningen af den lille pige, selvom han udmærket godt vidste, hvad der var sket med hende.

Alle kunne se på, mens den 22-årige blev henrettet. Klik videre for at se, hvordan han efterfølgende blev hængt op i en kran til skræk og advarsel.Foto: MOHAMMED HUWAIS / SCANPIX
Alle kunne se på, mens den 22-årige blev henrettet. Klik videre for at se, hvordan han efterfølgende blev hængt op i en kran til skræk og advarsel.Foto: MOHAMMED HUWAIS / SCANPIX
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand i Yemen, der var blevet dømt for at have voldtaget og myrdet en fireårig pige, er blevet henrettet offentligt, inden han blev hængt op i en kran til skræk og advarsel. Det er anden gang den slags af dødsstraf er blevet udført i Yemens hovedstad, Sanaa, i løbet af de sidste to uger.

22-årige Hussein al-Saket blev skudt flere gange af en betjent på et af byens torve. Hans lig blev bagefter hængt op i en kran. Det skriver Independent.

Sker en gang om ugen

Rajeh Ezzedine, en dommer der var til stede under henrettelsen, fortæller, at den 22-årige var blevet kendt skyldig i bortførelse, voldtægt og mord på den lille pige, som han ifølge Metro havde begravet efter forbrydelsen.

Den lille piges onkel fortæller, at Saket var med til at lede efter pigen, inden han blev afsløret af politiet.

Saket blev lagt på maven på et tæppe på et af byens torve. En politimand skød forbryderen i ryggen fem gange for at ramme hans hjerte, inden hans lig blev hængt op i en kran.

Mange af tilskuerne filmede og tog billeder, mens den forfærdelige henrettelse fandt sted.

Rebeller bruger henrettelser til at stoppe kriminalitet

Det er den anden offentlige henrettelse indenfor lidt mere end to uger for en lignede forbrydelse. 31 juli blev Muhammed al-Maghrabi skudt med en riffel offentligt, efter at være blevet dømt for at have voldtaget og myrdet en treårig pige.

Hovedstaden bliver lige nu kontrolleret af Shia Houthi rebeller og gruppen har brugt de to offentlige henrettelser til at bekæmpe kriminalitet i regionen.

Gruppen har kontrolleret byen siden sidste halvdel af 2014. Den religiøse og politiske bevægelse er blevet beskyldt for at overtræde menneskerettighederne, heriblandt at bruge børnesoldater.

Gruppens slogan er: “Gud er den største, død over USA, død over Israel, fordøm jøderne, sejr til islam.”

Borgerkrigen har været i dødvande igennem det meste af to år. Mere end 10.000 civile er blevet dræbt og ifølge FN koster konflikten 75 mennesker livet om dagen.

Powered by Labrador CMS