Mand halshugger mor på mors dag: Tager hendes hoved med ud og købe ind
Han stak også en af de ansatte i supermarkedet ned.
En mand har myrdet sin mor på mors dag. Bagefter tog han hendes hoved med ind i et supermarked, hvor han stak en af de ansatte ned. Det skriver Koin 6.
Vidner fortæller, at 36-årige Joshua Webb var smurt ind i blod og havde en kniv samt et afskåret hoved med sig under armen, da han gik ind i et supermarked i Oregon søndag.
Ansatte overmander morder
Kort efter Webb var kommet ind i butikken, stak han en 66-årig ekspedient ned. Han blev hurtigt overmandet af de andre ansatte, der tilbageholdt ham, indtil politiet ankom.
Kun 15 minutter efter angrebet i supermarkedet ringede en person til politiet. Personen havde fundet en død kvinde i et hjem. Politiet fandt senere ud af, at den døde kvinde var Joshuas 59-årige mor.
Joshua blev anholdt og sendt på stationen. Kort efter blev han indlagt på hospitalet. Mandag blev han sigtet for mord og mordforsøg.
Drøm knust for familie
Joashuas far, David Webb, fortæller, at Joshua har problemet med synet og derfor bor hjemme, så forældrene kunne passe ham.
Moren troede, at Joshua var deprimeret, men David kunne ikke mærke noget på sin søn, når han snakkede med ham. Forældrene havde også lige givet Joshua en hund, fordi han havde ønsket sig en.
– Jeg lagde ikke mærke til nogle problemer. Hvis jeg havde, ville jeg have gjort noget ved dem, fortæller David til AP og fortsætter:
– Jeg kan bare ikke tro, at jeg har mistet min hustru og søn på samme dag… Jeg ville ønske, jeg havde nogle svar, men det har jeg ikke. Jeg har glædet mig hele livet til at blive pensionist sammen med min hustru og nu kan jeg ikke det. Det er det eneste, jeg ved.
Kunder flygter
Ekspedienten, der blev stukket ned, har arbejdet i supermarkedet længe. Han blev opereret mandag og er ifølge politiet i stabil tilstand.
Kunder er kommet forbi butikken med blomster, balloner og et kæmpe skilt, hvor der står “bliv rask”. En lille samling af stearinlys er også blevet stillet ved butikken.
De kunder, der var i butikken, mens ekspedienten blev stukket ned, flygtede ind i en café ved siden af. Ifølge ejeren til caféen, Marvin Flora, virker det ikke til, at kunderne nåede at se meget.
– Det var traumatisk, men det skete så hurtigt, at ingen rigtig så det, fortæller Flora.