Annonce
Mand fundet livløs i klitterne
Tirsdag middag blev politiet tilkaldt, da en livløs mand blev fundet.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog klokken 12.31 en anmeldelse om, at en livløs mand var blevet fundet i klitterne på Revlen i Køge.
Det fremgår af døgnrapporten fra politikredsen.
Lægeambulance og politi kørte til stedet, hvor manden blev forsøgt genoplivet.
Annonce
Men mandens liv stod ikke til at redde.
Han blev kørt på sygehuset, hvor han blev erklæret død.
Politiet undersøgte derefter omstændighederne i forbindelse med mandens dødsfald, men der var umiddelbart intet der tydede på, at der var tale om en forbrydelse.
Annonce
Vidner oplyste til politiet, at de havde set manden – en 78-årig mand fra Køge – være ude at bade, hvorefter han havde lagt sig i klitterne.
Her har han formentlig fået et ildebefindende.
Mandens pårørende er underrettet.