Annonce
Mand fundet død efter lejlighedsbrand
Politiets efterforskere skal nu undersøge alle omstændigheder omkring branden.
En 50-årig mand er torsdag eftermiddag fundet død efter en lejlighedsbrand på Nordvej i Helsingør.
På nuværende tidspunkt kan politiet ikke sige, hvad der forårsagede branden, hvori den 50-årige omkom.
Annonce
– Vi har stadig efterforskere på stedet, siger Henrik Gunst, efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.
At der er efterforskere på stedet er ikke kun for at undersøge, hvorfor og hvordan branden opstod.
– Vi prøver selvfølgelig også at udelukke, at der er sket en forbrydelse, siger Henrik Gunst.
Annonce
De pårørende til den 50-årige er underrettet.