Mand dræbt ved vildt flykaprings-drama

Fly fra Bangladesh skulle have været til Dubai, da bevæbnet mand trænger ind i cockpit.

Manden blev skudt af dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Klik for flere billeder. (Foto: Scanpix)
Manden blev skudt af dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Klik for flere billeder. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en legetøjspistol, som en bangladeshisk mand brugte, da han angiveligt forsøgte at kapre et passagerfly søndag.

Ydermere havde manden ingen sprængstoffer på sig.

Det oplyser politiet i Bangladesh mandag.

– Den mistænktes pistol var en legetøjspistol, og han havde ikke nogen bombe spændt fast på kroppen, siger Kusum Dewan fra politiet i den sydøstlige by Chittagong.

– Han syntes at være psykisk ustabil. Han havde tilsyneladende nogle problemer med sin hustru og krævede at tale med premierministeren, tilføjer han.

Politiet i Chittagong er fortsat i gang med at efterforske hændelsen.

– Det er for tidligt at drage nogen konklusioner, siger Kusum Dewan.

Trængte ind i cockpittet

Elitesoldater stormede søndag et passagerfly med 148 personer om bord og skød og dræbte den formodede flykaprer.

Flyet fra selskabet Biman Bangladesh Airlines skulle have været til Dubai på Den Arabiske Halvø.

Det lykkedes den formodede kaprer at trænge ind i cockpittet. Det tvang piloten til at foretage en nødlanding i lufthavnen i Chittagong, hvor elitesoldater stod klar.

Der er tale om en mand i midten af 20’erne, som blev skudt, da soldaterne trængte ind i flyet.

Han blev hårdt såret og døde kort efter at være blevet anholdt, fortæller en talsmand for hæren.

– Vores kommandoteam bad kapreren om at overgive sig, men det nægtede han ved at være aggressiv, og så blev han skudt, siger talsmanden.

Han havde en pistol på sig og hævdede, at han havde en bombe med i flyet. Han havde krævet at få premierminister Sheikh Hasina i tale.

Landets luftfartsmyndigheder beskriver manden som sindsforvirret.

Powered by Labrador CMS