Annonce
Mand død: Påkørt af tog
Al togdrift er ophørt på Tølløsebanen mellem Stenlille og Tølløse på Vestsjælland, efter et tog har påkørt en mand, der omkom ved ulykken.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til TV2 Øst, at en mand er omkommet ved en forfærdelig ulykke, da han er blevet påkørt af et tog på den vestsjællandske Tølløsebanen.
– Vi undersøger stadig de nærmere omstændigheder, og vi kan stadig ikke komme med mange detaljer i sagen, siger Anders Mikkelsen fra politiet til TV-stationen.
Annonce
Det er formentlig i forbindelse med noget arbejde, der bliver udført ved jernbaneoverskæringen over Merløsevej ved Nyrup.
Alle tog på strækningen er i øjeblikket aflyst, og der er indsat togbusser.
Regionstog, der driver banen, oplyser, at kunder må beregne forsinkelser.