Mand død i arbejdsulykke

En tagdækker døde fredag efter fald fra et tag på Sjælland.

Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: A4 NU

En tagdækker døde fredag efter et fald fra et tag på Nodre Strandvej i Nykøbing Sjælland. Det skriver A4 Arbejdsliv.

Medarbejderen var ansat i virksomheden NimTag.

– Vi er i gang med at håndtere en svær situation, og ønsker fred og ro til det, siger Kim Truelsen, der er partner i NimTag, til A4 Arbejdsliv.

Arbejdstilsynet bekræfter over A4 Arbejdsliv, at der har været en arbejdsulykke med døden til følge, og at tilsynet har været på stedet efterfølgende.

Ulykken skete ifølge et opslag på Tagpaparbejdernes brancheklub København, efter medarbejderen faldt 3,5 til 4 meter.

Forbedre sikkerheden

– Vi vil gøre alt hvad vi kan for at forbedre sikkerheden for tagdækkerne. Vi ønsker at få afskaffet fem-metersreglen, siger Helge Hansen, der er faglig sekretær Bygge-, Jord- og Miljøarbejderens fagforening i 3F til A4 Arbejdsliv.

Det er nemlig sådan, at der ikke skal være sikkerhed for tagdækkere i form af rækværk eller sele, når de arbejder i op til fem meters højde.

Powered by Labrador CMS