Mand død: Blev ramt på motorvejen

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er død, efter han tirsdag blev ramt af en bil på Esbjerg-motorvejen. Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til jv.dk.

»Vi er ikke færdige med at undersøge, hvad der præcist er sket, men det ser ud til, at der var problemer med den trailer, manden kom kørende med, og det fik ham til at stige ud af bilen. Her bliver han ramt af en varebil og dør på stedet,« forklarer vagtchefen.

Ulykken skete omkring klokken 11.30 mellem afkørsel 69 Brørup og afkørsel 68 Vejen og betød, at Esbjerg-motorvejen var spærret i østgående retning i knap to timer.

BNB

Powered by Labrador CMS