Mand anholdt: Handlende i håndgemæng
En mand blev anholdt efter flere personer kom op at slås i Netto på Hans Mules Gade i Odense.
Der er ingen tvivl om, at der spredte sig en smule panik blandt danskere onsdag aften, da statsminister Mette Frederiksen meldte ud at store dele af landet lukkes ned for at sikre, at spredningen af coronavirus bliver forsinket.
Det betød, at flere supermarkeder oplevede masser af kunder. I Netto på Hans Mules Gade i Odense gik det dog for vidt. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Artiklen fortsætter efter videoen
I håndgemæng
– Vi bliver kaldt derud klokken 22.30, fordi flere personer er kommet i håndgemæng, fortæller kommunikationsmedarbejder ved Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til Newsbreak.dk.
Det skete efter en uoverensstemmelse om en vare, forklarer hun.
Fyns Politi mener, at der var tale om hamstring.
Mand anholdt
Desuden var blev der også kastet med ting i butikken.
Det betød, at en yngre mand blev anholdt i Netto for at forstyrre ro og orden.
Manden er siden blevet løsladt, men han er fortsat sigtet i sagen.