Mand adopterer 10-årig dreng for at piske, brænde og drukne ham
Manden druknede sin adoptivsøn i badekaret.
En mand, der lige havde adopteret en 10-årig dreng, er blevet anholdt efter han druknede drengen i familiens badekar. Det skriver Fox 5.
43-årige Leon H. Williams har fortalt politiet, at han piskede sin søn Kantae med et bælte, hældte varmt vand udover drengens fødder og bagefter tvang ham under vand i 30 til 45 sekunder ad gangen.
“Vi troede ikke han ville gøre det”
Williams havde været drengens plejefar tidligere og havde for nyligt adopteret ham. Men drengen havde opført sig dårligt i skolen og det syntes Williams at han skulle straffes for. Det skriver Yahoo.
Naboer fortæller, at de så Leon og Kentae kort tid inden, drengen druknede.
– Han sagde foran os alle sammen: “Jeg slår ham ihjel, han kommer til at dø i aften. Jeg slår ham ihjel”, fortæller naboen Alicia Lemons og fortsætter:
– Vi troede ikke, at han faktisk ville gøre det.
Men det var lige præcis, hvad Williams gjorde.
Bedstemor: Faren er uskyldig
Geri Williams, drengens bedstemor ringede til alarmcentralen fredag aften og fortalte, at drengen var druknet. Hun fortalte også, at han havde brandmærker på sine fødder. Da politiet nået hjemmet, trak drengen ikke længere vejret. Han blev erklæret død på sygehuset.
Efter at politiet snakkede med faren, indrømmede han, at han havde fysisk skadet sin søn. Heriblandt at have pisket sin søn med et bælte, hældt varmt vand udover hans fødder og holdt ham under vandet i badekaret mellem 30 til 45 sekunder ad gangen.
Bedstemoren har fortalt politiet, at hun var hjemme for at tjekke til sit barnebarn, da hun hørte ham råbe og skrige, fordi han ikke ville i bad. Hun siger også, at faren var ved barnet flere gange for at være sikker på, at han havde det okay.
Har indrømmet … men er uskyldig
Ifølge bedstemoren var Williams i gang med at skifte tøj i soveværelset, da der blev helt stille. Williams bad bagefter bedstemoren om at ringe til alarmcentralen, mens han selv gav drengen førstehjælp. Faren påstod, at drengen havde fået et anfald, mens han var i bad.
– Man ville tro, at han ville blive elsket, når han nu blev adopteret og så sker det her i stedet, fortæller Lemons og fortsætter:
– Han fik aldrig chancen for at blive elsket. Nu ligger han i en kiste et sted.
Williams er blevet fængslet under mistanke om mord og børnemishandling. Ifølge hans advokat, påstår Williams at han er uskyldig.