Målrettet cyberangreb mod helt bestemt erhverv
Politiet advarer nu mod hackerne.
Næsten dagligt hører man – og advares mod – cyberangreb.
Det er dog ikke ofte, det er et bestemt hverv, der er målet for angrebene. Eller snarere; det sted i Rigsfællesskabet, hvor det hverv hører hjemme.
Nu advarer politiet på Færøerne nemlig mod cyberangreb mod øerne. Det oplyser Færøsk Politi på sin Facebook-side.
Her skriver politiet, at der netop nu er forhøjet risiko for angreb mod øerne.
“Det er særligt ddos-angreb, som forventes at ramme Færøerne. Alt tyder på at angrebene er udføres af organisationer og enkeltpersoner der er imod grindedrab”, skriver politiet på Færøerne.
Baggrunden for advarslen er, at der i de seneste dage netop har været mindst to alvorlige DDoS-angreb mod to separate færøske hjemmesider, som medførte at siderne var uvirksomme i en periode.
Oplysninger lækket
Personerne mistænkes også for at have hacket en specifik færøsk hjemmeside, og lækket loginoplysninger, både emailadresser og kodeord.
“Det anbefales, at alle virksomheder og myndigheder den næste tid holder ekstra godt øje med deres IT-systemer, logs, firewalls m.m”, slutter politiet sit opslag.