Målinger viser dansk nej til retsforbeholdet
Meningsmålinger det seneste halve år viser, at danskerne har skiftet mening i forhold til retsforbeholdet.
Regeringen, Venstre, Konservative og SF har besluttet, at der senest i første kvartal af 2016 skal være en afstemning om retsforbeholdene.
Meningsmålinger over det seneste halve år tyder på en holdningsændring hos befolkningen, samtidig med at flere har sat sig ind i betydningen af retsforbeholdet.
I maj og juli var der flere, som svarede, at de ville beholde forbeholdet end andelen der svarede, at de ville af med dem. Men i de seneste målinger er der et flertal, som ønsker dem fjernet. Der er desuden færre i målingerne, der svarer ved ikke.
I målingerne er folk blevet spurgt, om de ville afskaffe retsforbeholdene, hvis der var valg om det i morgen.
Her er resultatet:
* 2/12: Greens Analyseinstitut for Børsen – Ja: 47 procent, Nej: 36 procent, Ved ikke: 17 procent.
* 18/11: Analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten – Ja: 55 procent, Nej: 19 procent, Ved ikke: 26 procent.
* 22/10: A & B Analyse for Altinget – Ja: 52 procent, Nej: 29 procent, Ved ikke: 19 procent.
* 14/7: Epinion for DR – Ja: 29 procent, Nej: 41 procent, Ved ikke: 30 procent.
* 22/5: Voxmeter for Ritzau – Ja: 30,9 procent, Nej: 36,2 procent, Ved ikke: 32,9 procent.
Kilder: Børsen, Jyllands-Posten, Altinget og DR
/ritzau/