Malaysia finder 139 gravsteder i øde grænseområde

Over hundrede grave er fundet i Malaysia kun 100 meter fra en massegrav i Thailand. Arkivfoto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Gravene menes at indeholde rester af migranter, der er faldet i hænderne på menneskesmuglere.

Myndighederne i Malaysia har fundet 139 gravsteder, som menes at indeholde lig af migranter.

Det oplyser den øverste leder for landets politi mandag.

I nærheden af gravstederne er der opdaget 28 lejre, som menes at blive benyttet af menneskesmuglere.

Gravene og lejrene er fundet i et afsidesliggende område af det nordlige Malaysia cirka en halv kilometer fra grænsen til Thailand.

Hvor mange lig gravene skjuler, vides endnu ikke. Men i nogle af gravene er der fundet rester af mere end et enkelt lig.

Det ene af gravstederne er mindre end 100 meter væk fra en massegrav, der blev opdaget i Thailand tidligere denne måned.

Allerede søndag fortalte en unavngiven kilde til den malaysiske avis Utusan Malaysia, at myndighederne havde fundet massegrave med hundredvis af skeletter.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS