Makaber Ubådssag: I dag skrives et nyt kapitel

Tirsdag er der retsmøde om Peter Madsens fortsatte varetægtsfængsling i sagen om drabet på den 30-årige svenske journalist, Kim Wall.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag, tirsdag, klokken 15.45, holdes et nyt retsmøde i sagen om den fængslede ubådskaptajn Peter Madsen – eller “Raket-Madsen”, som han også kaldes. Han er sigtet for drabet på den 30-årige svenske journalist Kim Wall, der sejlede ud med Peter Madsen på ubåden Nautilus om aftenen 10. august i år. Siden er hun  ikke set i live. Hendes torso – altså hendes krop uden ben, arme og hoved – er senere skyllet på på Vestamager, hvor den blev fundet af en forbipasserende.

Ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen er der ikke lagt op til, at det vil ske noget særligt ved retsmødet, som han ifølge Ekstra Bladet forventer vil tage omkring et kvarter. Retsmødet tirsdag begynder klokken 15.45.

Peter Madsen vil ikke selv være til stede ved retsmødet tirsdag. Han deltager i stedet via et videolink fra arresten.

Retsmødet tirsdag er en såkaldt “fristforlængelse” – det vil sige at Københavns Byret skal tage stilling til anklagemyndighedens krav om at forlænge varetægtsfængslingen af Peter Madsen. Det kommer dog ikke til at ske med Peter Madsens gode vilje.

– Jeg kan oplyse, at der ikke bliver tale om en frivillig fristforlængelse, oplyser hans forsvarer, Betina Hald Engmark til Ekstra Bladet.

Kræver yderligere fængsel

Anklager Jakob Buch-Jepsen vil i retten kræve, at Peter Madsens fængsling forlænges i yderligere fire uger.

Ved seneste fristforlængelse – for fire uger siden – krævede Peter madsen ligeledes at blive sat på fri fod. Det afviste Københavns Byret og derfor kærede Peter Madsen fængslingen til Østre Landsret, som dog stadfæstede byrettens beslutning.

Kim Wall, 30-årig svensk journalist. Blev sidst set i live den 10. august om aftenen, da hun sejlede ud fra Refshaleøen ved København sammen med Peter Madsen i ubåden Nautilus. Den 21. august blev hendes torso – krop uden hoved, arme og ben – fundet skyllet op på Vestamager. Foto: Scanpix.

Peter Madsen har valgt advokat Betina Hald Engmark som sin forsvarer. Betina Hald Engmark er indehaver af Blinkenberg & Engmark Strafferetsadvokater. Betina Hald har en lang karriere bag sig hos anklagemyndigheden. Som anklager har Betina tilegnet sig værdifuld viden om alle typer af straffesager, herunder typiske sager om økonomisk kriminalitet som blandt andet bedrageri, underslæb, skattesvig og mandatsvig. Betina Hald har en betydelig viden om retssagsførelse. Hun har mødt i en lang række højprofilerede og komplicerede ankesager, nævningesager, samt almindelige straffesager. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix.

Jakob Buch-Jepsen, 41 år. Specialanklager ved Københavns Politi. Jacob Buch-Jepsen har tidligere stået over for koldblodige mordere og brutale voldtægtsforbrydere. Nu skal han forsøge at fælde Peter Madsen, der er sigtet for at dræbe og partere den svenske journalist Kim Wall på sin ubåd. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix.

Jens Møller Jensen, 58 år gammel, ledende politiinspektør ved Københavns Politi og chef for adelingen for personfarlig kriminalitet. Før den dramatiske ubådssag har Jens Møller Jensen haft fat i nogle af landets største, mest dramatiske og gruopvækkende kriminalsager – herunder Omar el-Husseins terrorangreb i København i 2015, attentatforsøget mod Lars Hedegaard, den etbende bokser Lors Doukaev og Amagermandens kriminalitet i København. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix.

Her er Peter Madsens forklaring i hovedtræk

null

Her er de centrale personer i sagen:

Powered by Labrador CMS