Makaber ubådsag: Sådan blev Kim Wall “sænket” og holdt under vand

Dygtige specialister leder fortsat efter resterne af dræbt journalist.

Politiet leder fortsat efter Kim Walls Hoved, arme, ben og tøj. Foto: Bax Lindhardt/TT News/Scanpix. GALLERI: MØD DEM DER LEDER EFTER KIM WALL.
Politiet leder fortsat efter Kim Walls Hoved, arme, ben og tøj. Foto: Bax Lindhardt/TT News/Scanpix. GALLERI: MØD DEM DER LEDER EFTER KIM WALL.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall bliver kun mere makaber og morbid, som man dykker ned i detaljerne, der er dukket op i forbindelse med det retsmøde, der blev afholdt 5. september.

Her blev Ubåds-Madsen, eller Peter Madsen, som den sigtede opfinder og ubådsbygger hedder, varetægtsfængslet i fire uger efter et fire timers retsmøde. Mens Peter Madsen er varetægtsfængslet, leder Københavns Politi fortsat efter resterne af den dræbte journalist, og omstændighederne bag fundet af hendes torso føjer flere lag til en i forvejen kompleks sag.

– Hun var i hel stand, da hun blev kastet i vandet, fortalte Peter Madsen i retten i forbindelse med retsmødet.

Alligevel var det kun en torso, der skyllede i land på Amager 21. august, men det er ikke det hele, der forekommer mærkværdigt i sagen.

Spændte en rem om livet på lig

I retten forklarede Peter Madsen også, at han brugte et reb til at få liget op gennem lugen på UC3 Nautilus, ubåden hvorpå han har erkendt, at Kim Wall døde ombord. Peter Madsen har forklaret, at han spændte en rem med nogle værktøjsdele på liget, men han afviser, at han skulle have fastgjort nogle rør på remmen.

Derfor virker det ekstra mærkværdigt, at der omkring Kim Walls torso var påhæftet en rem fra byggemarkedet Biltema, hvorpå der var fastgjort netop nogle metalrør.

Ifølge Ekstra Bladet bandt han end 20-25 mm bred nylonsnor om liget, og han brugte i den forbindelse nogle spændetoppe til et topnøglesæt, der lå i ubådens værktæjskasse, til at lave et slags ‘blybælte’ med.

Rør fra værksted

Om rørene, der blev fundet spændt på Kim Walls torso, da den blev fundet, har Peter Madsen forklaret, at de kan stamme fra hans værksted. Hvordan de er endt der er ét blandt mange ubesvarede spørgsmål i sagen, hvor politiet fortsat leder efter resterne af Kim Wall.

Newsbreak.dk forsøger hos Københavns Politi at få forklaret, hvor stort et område det er, man leder efter resterne af Kim Wall. Drabschef Jens Møller har til Ekstra Bladet fortalt, at man søger i Køge Bugt, og at man både leder med mennesker og hunde.

– Vi har i den forgangne uge haft assistance fra de svenske lighunde. De har været i Danmark i tre dage, og i den forbindelse har vi også haft dykkere ude, siger Jens Møller og fortæller, at lighundene senest var ude søndag.

Her er Peter Madsens forklaring i hovedtræk

null

– Vi er formentlig ikke færdige med at dykke, siger han til Ekstra Bladet.

Kilder: 

Ritzau – Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS