Magnussen tager point

Kevin Magnussen startede forrest af alle, men blev overhalet af syv kørere, før han tog det sidste point

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om Kevin Magnussen havde de bedst mulige kort på hånden i lørdagens sprintløb i Brasilien, var det ikke nok til at slutte blandt de bedste.

Fra sin første pole position i Formel 1-karrieren blev danskeren overhalet af syv andre kørere og sluttede som nummer otte i São Paulo.

Ottendepladsen giver ham et enkelt point.

Kun de otte bedste

I modsætning til de mere velkendte grandprixer består sprintløbet blot af 100 kilometers kørsel, og der er færre point på spil.

Kun de otte bedste kørere bliver belønnet med point, og Magnussen tog altså det sidste af dem.

Nederst til venstre ses Kevin Magnussen i sin Haas-racer. For første gang i karrieren havde han pole position.
Nederst til venstre ses Kevin Magnussen i sin Haas-racer. For første gang i karrieren havde han pole position.

KEVIN MAGNUSSEN

Kevin Magnussen (født 5. oktober 1992 i Roskilde) er en dansk racerkører.

I 2022-sæsonen kører han Formel 1 for det amerikanske Haas F1 Team, som han har kørt for siden 2017 med en et-årig pause i 2021.

Han var før medlem af McLaren Young Driver Programme.

Han er søn af den tidligere Formel 1-kører, og nuværende fabrikskører for amerikanske General Motors, Jan Magnussen.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS