Annonce
Magnussen skuffer fælt
Kevin Magnussen starter som nummer 17 i søndagens grandprix
Kevin Magnussen skuffede fælt ved lørdagens kvalifikation til Australiens grandprix.
Danskeren måtte allerede i første kvalifikationsrunde (Q1) sande, at han ikke havde dagen.
Han må derfor tage sig til takke med at starte som nummer 17, når det går løs med selve grandprixet søndag.
Annonce
Har været sløj
Måske lørdagens nedtur skal ses i lyset af, at Kevin Magnussen har været småsyg op til kvalifikationen.
I hvert fald udtalte danskeren fredag, at han havde følt sig skidt tilpas og havde haft kvalme op til træningen.
Annonce
Om det så er forklaringen på det skuffende resultat, må stå hen i det uvisse.
Kvalifikationen blev vundet af Charles Leclerc fra Ferrari. Han starter dermed fra poleposition, når det går løs søndag.