Mæslingeudbrud i Danmark – men noget er godt
Ti er smittet med mæslinger i Danmark i 2019, hvor et stigende antal voksne har taget imod gratis vaccine.
De første måneder af 2019 har budt på en markant stigning i antallet af voksne, der gratis lader sig MFR-vaccinere.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) onsdag i en pressemeddelelse.
Her mener man, at stigningen hænger sammen med de meget omtalte udbrud af mæslinger i blandt andet Danmark, hvor indtil videre ti personer er smittet.
I årets første måneder har næsten 6500 voksne taget imod tilbud om at blive MFR-vaccineret gratis.
Det er over dobbelt så mange som i 2018. Her tog 3600 personer imod den gratis vaccine, som blev mulig 1. april samme år.
I forbindelse med de mange vaccinationer har SSI observeret, at mange uden for målgruppen også lader sig vaccinere.
Mæslinger er en meget smitsom sygdom
Relativt mange voksne danskere er aldrig blevet vaccineret mod mæslinger.
Der er relativt mange voksne danskere, der ikke er vaccineret mod mæslinger. Derfor tilbydes de nu gratis MFR-vaccine.
Mæslinger kan få store konsekvenser for særligt følsomme individer såsom børn, der er for små til at være vaccineret, eller ikke-immune patienter med et i forvejen svækket immunforsvar.
Læs om mæslinger her:
- Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der sjældent kan medføre lungebetændelse, mellemørebetændelse, hjernebetændelse og i værste tilfælde døden
- WHO har i 2017 erklæret mæslinger for elimineret i Danmark. Det betyder blandt andet, at udbrud hurtigt bringes under kontrol
- Der har i 2017 kun været fire tilfælde af mæslinger i Danmark
- MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og er en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark
- Som reglerne er nu, skal du som voksen selv betale for vaccinen, hvis du ikke tog imod tilbuddet som barn
- Statens Serum Institut estimerer, at minimum 100.000 voksne danskere ikke er immune over for mæslinger
- Det vil regeringen nu ændre med et tilbud om gratis MFR-vaccination til alle voksne
- Førend tilbuddet kan træde i kraft, skal der laves en bekendtgørelse, og der skal indgås en aftale med de Praktiserende Lægers Organisation PLO
Kilde: Sundhedsministeriet
– Vi vil derfor gerne minde om, at hovedmålgruppen for MFR-vaccination er voksne personer, der er født fra 1974 til 1986, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI i meddelelsen.
MFR-vaccinationsprogrammet blev først introduceret i 1987, men ikke alle tog imod tilbuddet om at blive vaccineret efterfølgende.
Knap halvdelen, som er blevet vaccineret i 2019, er født i 1974 eller tidligere, viser tallene.
– Hvis man er født før 1974, kan man dog godt blive gratis vaccineret, hvis lægen vurderer, at man har behov for vaccination, siger Peter Henrik Andersen i meddelelsen.
– Desuden er målgruppen voksne personer født i 1986 og senere, som har været omfattet af programmet, men som ikke er blevet vaccineret, siger Peter Henrik Andersen.
Også i udlandet har der været meget fokus på mæslinger i 2019 – blandt andet i Ukraine, hvor titusinder er blevet smittet, og i New York, hvor der i en forstad er blevet indført forbud mod uvaccinerede børn på offentlige steder.
Hvad er mæslinger?
Relativt mange voksne danskere er aldrig blevet vaccineret mod mæslinger.
Der er relativt mange voksne danskere, der ikke er vaccineret mod mæslinger. Derfor tilbydes de nu gratis MFR-vaccine.
Mæslinger kan få store konsekvenser for særligt følsomme individer såsom børn, der er for små til at være vaccineret, eller ikke-immune patienter med et i forvejen svækket immunforsvar.
Læs om mæslinger her:
- Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der sjældent kan medføre lungebetændelse, mellemørebetændelse, hjernebetændelse og i værste tilfælde døden
- WHO har i 2017 erklæret mæslinger for elimineret i Danmark. Det betyder blandt andet, at udbrud hurtigt bringes under kontrol
- Der har i 2017 kun været fire tilfælde af mæslinger i Danmark
- MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde og er en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark
- Som reglerne er nu, skal du som voksen selv betale for vaccinen, hvis du ikke tog imod tilbuddet som barn
- Statens Serum Institut estimerer, at minimum 100.000 voksne danskere ikke er immune over for mæslinger
- Det vil regeringen nu ændre med et tilbud om gratis MFR-vaccination til alle voksne
- Førend tilbuddet kan træde i kraft, skal der laves en bekendtgørelse, og der skal indgås en aftale med de Praktiserende Lægers Organisation PLO
Kilde: Sundhedsministeriet
Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der i sjældne tilfælde kan medføre lungebetændelse, mellemørebetændelse og hjernebetændelse.