Mærsk øgede olieproduktionen i vanskeligt kvartal

A.P.Møller-Mærsk opnår et resultat for første kvartal på 1, 572 milliarder dollar før skat. RB PLUS ARKIVFOTO 2013 af Mærsk containerskib der sejler under Storebæltsbroen- – Se RB 31/12 2014 11.00. Skibe skal begrænse miljøsvineri på havene. Fra 2015 skal skibe nær Danmark sejle på olie med 90 procent mindre svovl. Da den type brændstof er markant dyrere, kan rederier fristes til at omgå reglerne. Foto: Erik Refner/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om prisen faldt til det halve, hev Maersk Oil endnu mere olie op af jorden og havbunden i første kvartal.

Det siger sig selv, at det er svært at tjene penge, når man pludselig kun får halvt så meget for sine varer, som man gjorde året før.

Ikke desto mindre lykkedes det Maersk Oil at hive et pænt nettoresultat hjem i første kvartal, selv om den gennemsnitlige salgspris for olien faldt fra 108 dollar til 54 dollar pr. tønde.

Det skyldes blandt andet, at der blev pumpet mere olie op af undergrunden end i samme periode sidste år.

Hver eneste dag leverede selskabets felter 304.000 tønder olie, hvilket var 48.000 tønder mere end sidste år.

Den danske produktion faldt fra 73.000 tønder om dagen til 57.000 tønder om dagen som en konsekvens af, at de eksisterende felters produktion daler, samtidig med at det nye Tyra Sydøst-felt først blev taget i brug sent i kvartalet.

Det danske produktionsfald blev dog opvejet af en stigning i produktionen i Storbritannien og Qatar.

En lille bonus var det også, at man fik en reduceret skattebetaling i Storbritannien, som udløser en reduktion i skattebetalingen på 170 millioner dollar.

Omsætningen faldt dog som en konsekvens af de lave priser drastisk fra 2448 millioner dollar til 1433 millioner dollar.

Et nøje fokus på omkostningerne, der allerede har kostet 400 job, betyder dog, at selskabet nu forventer “et lille, positivt underliggende resultat” i modsætning til tidligere, hvor skønnet lød på, at bundlinjen ville være “væsentligt lavere” end sidste år.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS