Mælk kædet sammen med kritisk sygdom hos kvinder

Citathistorie: Videnskab.dk

Danskerne drikker i gennemsnit 70 liter mælk om året, og Danmark er blandt de mest mælkedrikkende lande i verden.

Den hvide drik indeholder blandt andet protein og kalk og er en del af Fødevarestyrelsens kostråd for en sund og varieret kost.

Men i et nyt studie finder svenske forskere nu en mulig risiko for kvinder ved at drikke mælk. I studiet kæder de mælk sammen med blodpropper og åreforkalkning i hjertet. 

Det skriver Videnskab.dk.

Ikke hos mænd

Forskerne fandt ikke den samme sammenhæng hos mænd, og heller ikke hvis mælken var fermenteret – altså lavet til andre mejeriprodukter som ost eller yoghurt for eksempel.

»Sammenhængen er overraskende og interessant, men jeg vil ikke fraråde nogen at drikke mælk på det her grundlag,« siger Jens Rikardt Andersen, speciallæge og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Ikke hele sandheden

I løbet af 30 år har forskere undersøgt en gruppe på 60.000 kvinder og 40.000 mænd.

Gennem de 30 år har de cirka 100.000 deltagere rapporteret om deres daglige mælkeindtag via spørgeskemaer. 

Forskerne har siden set nærmere på deltagerens sygdomsbillede gennem registre.

Her har de fundet ud af, at risikoen for hjertesygdomme – blodprop og åreforkalkning – hos kvinder tilsyneladende stiger, jo mere mælk de drikker.

Risikoen steg med:

• 5 procent ved 2 glas mælk om dagen
• 12 procent ved 3 glas mælk om dagen
• og 21 procent ved 4 glas mælk om dagen

Et glas svarede til 200 milliliter.

Et overbevisende studie

Jens Rikardt Andersen synes, at det er et overbevisende studie, og han tror på, at der er noget om snakken.

Han er bare ikke sikker på, at det er hele sandheden. 

Han føler sig ikke overbevist om, at mælk er den eneste grund.

»De har taget højde for nogle ting som rygning og motion, men der er også mange ting, de ikke har taget højde for,« siger Jens Rikardt Andersen.

Påfaldende sammenhæng

Det er uklart, hvorfor forskerne har fundet en sammenhæng mellem mælk og hjertesygdomme hos kvinder. 

Det kræver mere forskning, forklarer Jens Rikardt Andersen.

Han synes, det ville være rart at vide, hvad det er, der bliver fjernet fra mælken ved fermentering, og som måske kan forklare effekten.

Jens Rikardt Andersen mener, at et oplagt næste skridt er at inddrage en kontrolgruppe, og eftersom der er masser af mennesker, der ikke drikker mælk, burde det være lige til.

Derudover synes han, at det kunne være interessant at undersøge, om fedtprocenten i mælken betyder noget – er risikoen højere ved sødmælk, end den er ved skummetmælk?

»Én undersøgelse kan ikke udgøre et kostråd,« siger han til Videnskab.dk.

»Men det er da påfaldende, at der er en sammenhæng, og derfor er der grundlag for videre forskning.«

Andre artikler på Videnskab.dk:
Mytedrab: Jo, vi er skabt til at kunne drikke mælk, men du behøver ikke en halv liter
Oldtidsmennesker drak mælk, flere tusinde år før de kunne fordøje det