-Må gerne fortsætte på den måde
Trine Dyrholm har det fint med at have rundet et skarpt hjørne i 2022
Sidste år i april fyldte Trine Dyrholm 50 år, og hvor mange måske føler, at livet er gået ind i sit efterår med visne blade, så har hun affundet sig med situationen.
– Jeg har jo elsket at fylde 50. Jeg synes, det er har været et dejligt år, og det må gerne fortsætte på den måde, sagde hun til kendte.dk ved premieren på ’Kagefabrikken’ onsdag aften i Dagmar Bio.
En lang refleksion
– Man står mere solidt på sine ben. Nu har jeg lige været på ski. Det var dog ikke helt så solidt, fortsatte den populære skuespiller med et smil.
– Livet er jo en lang refleksion, og på et tidspunkt, når man midtvejs, og tænker, at der er nogle ting, man ikke gider bruge så meget tid på mere, acceptere og så komme videre. Sådan har jeg det, sagde hun videre.
Heldig og privilegeret
– Og så er jeg både heldig og privilegeret, at jeg kan rejse ud i verden til en masse gode projekter, og også danske, sagde Trine Dyrholm om året der gik.