Må du tage naboens æbler?
Som udgangspunkt er svaret nej. Men som bekendt er der ingen regler uden undtagelser.
Sommeren står på spring, og frem pibler træer, blade og buske. Men lige så begejstret som du er over din egen have, lige så irriterende er det, hvis naboens træer og buske bevæger sig ind på din grund. Har du det sådan, er du ikke alene.
– Jeg oplever, at der er lige så stærke følelser på spil, som jeg hører fra familieretsafdelingen, fortæller ejendomsadvokat Birgitte Fobian Rolighed fra Lou Advokater.
– Folk føler, at det er deres private sted, deres helle, der bliver angrebet. Inden for ejendomsret er det det område, hvor folk bliver mest ophidsede og er villige til at gå til yderste instans, ligegyldigt hvad det koster, siger hun.
Er du generet af grene fra naboens træer, må du altså ikke klippe eller beskære dem. Det fremgår af hegnsloven. Men ingen regler uden undtagelse – og i dette tilfælde er der tre situationer, hvor du gerne må hive saksen frem:
Hvis grenene vokser igennem fælles hæk eller hegn, eller hvis grenene hænger så lavt, at de skader hegnet eller hækken, må du gerne klippe dem.
Undtagelse nummer to træder i kraft, hvis grenene hænger så lavt ind over din grund, at du ikke kan komme til.
Sidste undtagelse gælder, hvis naboens træer eller grene er så rådne, at der er risiko for, at de kan vælte ind over dig og din grund og udgøre en sikkerhedsfare.
Hiv fat på hegnssyn
I de første to tilfælde må du gerne beskære naboens grene på din side af skellets linje. I det sidste scenarie skal du kontakte naboen inden da.
Afviser naboen, skal du kontakte kommunens hegnssyn, som kan træffe afgørelse i tvister inden for hegnsloven.
I øvrige situationer er det domstolene, der afgør, om der skal ske beskæring af naboens grene. Her vil de bero på en konkret vurdering samt retspraksis.
– I den type stridigheder er praksis ret stor, fordi der har været mange af den slags sager. Det viser bare, hvor meget det betyder, selv om civilsager er dyre at føre i retten, siger Birgitte Fobian Rolighed.
Men der findes et led inden domstolene.
– En retssag ender med en vinder og en taber, og naboerne skal formentligt bo side om side i mange år. Så i sådanne situationer synes jeg, man bør overveje at søge retsmægling, siger hun og tilføjer:
– Det er mere hensigtsmæssigt at blive enige om en løsning, som partnerne selv kommer frem til ved hjælp af en mediator. De kan selv komme frem til muligheder, som retten ikke har kompetencer til.
Hvad med stranden
Der er også flere private strande i landet, og også her gælder der faktisk nogle interessante regler. For, skriver Bolius, er privat ikke nødvendigvis lig med faktisk at være privat. For ifølge Naturbeskyttelsesloven må man som boligejer ikke forbeholde en strand til sig selv.
Andre må altså gerne færdes på private strande, og man må også gerne gøre såkaldt “kortvarigt ophold”.
Det kan man definere ved et ophold, der ikke varer længere end en dag. Så reelt må du bare ikke tage ophold på en måde, så du slår lejr.
Du må også gerne bade i vandet på ‘private’ strande, men det foregår på eget ansvar.