Annonce
Lyngby stjæler oprykningsplads fra AGF
Med en overbevisende 3-1-sejr over oprykkerne FC Roskilde kravler Lyngby op på andenpladsen i NordicBet-ligaen.
Hjemme på Lyngby Stadion blev FC Roskilde tromlet af et stærkt Lyngby-mandskab, der afgjorde kampen allerede i første halvleg. På mindre end 25 minutter havde Patrick Mortensen, David Boysen og Frederik Gytkjær gjort det til 3-0. Så gjorde det ikke så meget for hjemmeholdet, at den kommende Rosenborg-spiller Emil Nielsen reduceret med et lille kvarter tilbage af kampen.
Med de tre point rykker Lyngby op på den oprykningsgivende andenplads på bekostning af AGF, der før aftenens kamp lå foran både Lyngby og Vendsyssel i kraft en bedre målscore.
Annonce
AGF med den tidligere Lyngby-profil Kim Aabech i overdådigt målhumør kan dog vinde pladsen tilbage med en sejr i søndagens hjemmekamp mod Skive.