Luksusfælden: Kan datterens trusler rykke Antonie?

Antonie lader sig ikke gå synderlig på af en gæld på 800.000 kroner, der bare vokser og vokser

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver anderledes opgave, der venter Luksusfældens eksperter Mette Reissmanns og Kenneth Hansen, når de møder Antonie i det afsnit af Luksusfælden, der ruller over skærmen i aften. For vil hun overhovedet være med?

Det er Antonies døtre, der er så trætte af at låne hende penge til cigaretter og mad, som de aldrig får tilbage, der i al hemmelighed har meldt deres 67-årige mor til programmet. Selv aner hun intet, før Kenneth Hansen overrasker hende uden for Fogedretten, hvor hun som så mange gange før har været indkaldt, for ikke at have betalt sine regninger.

Og det er lidt af et arbejde, der venter. For Antonie har lader sig ikke sådan gå på. Hverken af gæld eller eksperternes alvorsord. Heller ikke selv om hendes gæld på over 800.000 kroner bare vokser og vokser, på grund af en alt for høj diversepost og en ubetalt regning til den lokale garn- og strikketøjsbutik. I stedet bruger hun alt, hvad hun har på ‘Bassebladet’ og voldsomme mængder strikkegarn!

Nej tak til gældssanering

Hun kommer selv med et løsningsforslag til problemet, men det falder nu ikke i god jord – hos hverken eksperter eller døtre.

Med kun 800 kroner i budgettet til afbetaling af gæld ser fremtiden ikke ligefrem lys ud for Antonie. Derfor vælger eksperterne derimod at bringe gældssanering på bordet som en potentiel løsning til at indfri den høje gæld. Men det vil hun ikke være med til.

Antonies døtre er godt og grundig trætte af deres mors evindelige nassen, men har manglet modet til at konfrontere hende med det. Men det får de med hjælp fra Mette Reissmann.

Datteren Dorte truer endda sin mor med ikke at ville se hende mere, hvis ikke hun tager sig sammen.

Får det noget til at rykke hos Antonie? Se det selv i Luksusfælden i aften klokken 20.00 på TV 3.

Powered by Labrador CMS