Lukker Danmark ned
Danmark vil reelt blive lukket ned, siger statsministeren.
På grund af smittesituationen lukker alle storcentre fra torsdag, mens liberale erhverv som frisører og tatovører lukker fra mandag.
Dertil vil al detailhandel med undtagelse af supermarkeder, fødevarebutikker og apoteker skulle lukke fra julenat – det vil sige natten til den 25. december.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag.
– Fra fredag den 25. december og til 3. januar vil Danmark reelt være lukket ned, siger statsministeren.
Nedlukningen af detailhandlen kommer på et tidspunkt, hvor der bliver smittet rekordmange på daglig basis.
Så sent som onsdag har der det seneste døgn været 3692 nye tilfælde med coronasmitte. Det er rekord under epidemien i Danmark.
I galleriet ovenfor kan du få et kort overblik over de nye restriktioner.