Annonce
Lufthansa-strejke giver aflyste fly
Piloterne i flyselskabet Lufthansa strejker onsdag, og det betyder, at ialt 20 flyvninger til og fra Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn vil være aflyst. Det skriver tv2.dk.
Ifølge Københavns Lufthavns oversigt over afgange og ankomster onsdag er 10 afgange til og fra Frankfurt og to afgange til og fra München aflyst, mens otte afgange til og fra Billund og Frankfurt er aflyst.
Lufthansa oplyser på sin hjemmeside, at berørte passagerer vil kunne få ombooket billetter til andre flyselskaber.
Annonce
Piloterne nedlægger arbejdet i 24 timer onsdag, og det sker ifølge Business.dk som endnu en protest i kampen mellem flyselskabet og piloternes fagforening Vereinigung Cockpit.
12 strejker på ét år
Det er den 12. strejke på et år, og parterne strides blandt andet om piloternes pensionsordning, som Lufthansa vil have ændret, samt flyselskabets planer om flere billige flyvninger, som ifølge piloterne vil betyde dårligere arbejdsforhold.
Annonce
BNB