Lufte ud om vinteren: Derfor er det vigtigt
Om vinteren er det ekstra vigtigt, at man sørger for at lufte ud.
Når vinterkulden raser udenfor, er det måske ikke specielt fristende at slå vinduet op for at få frisk luft ind i huset.
Ikke desto mindre er det netop om vinteren ekstra vigtigt, at man sørger for at luftet ud i boligen.
Det skyldes ganske simpelt, at vi opholder os mere indenfor om vinteren, og det går hårdt udover luftkvaliteten.
Det har rådgivningschef for Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth, tidligere forklaret til dr.dk.
– Vi opholder os meget indenfor og laver forskellige fugtgivende aktiviteter, der gør, at luften bliver dårlig, siger Betina Hjort til dr.dk.
Derfor er det en rigtig god idé, at man følger de gængse anbefalinger om udluftning om vinteren, mener hun.
I galleriet ovenfor kan du se 10 gode råd fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, til, hvordan du skal lufte ud om vinteren.