Loyal To Familia i vækst – trods forbud
Siden årsskiftet har politiet registreret flere medlemmer af forbudt bande, viser dokument fremlagt i retten.
Trods et forbud mod banden Loyal To Familia (LTF) ser gruppen ud til at være i vækst.
Mens ordensmagten i løbet af foråret og sommeren blandt andet har været beskæftiget med at håndhæve forsamlingsforbud og forfølge sager om musik til ulempe, er antallet af registrerede bandemedlemmer vokset betydeligt.
Det fremgår af tal, som senioranklager Lasse Biehl tirsdag fremlægger i Østre Landsret. 106 er det seneste antal medlemmer af LTF, som Rigspolitiet har registreret.
Omkring årsskiftet var det antal helt nede på 79. Banden så ud til at have nået et lavpunkt i tilslutning, da Københavns Byret i januar afsagde dom og bestemte, at banden skulle opløses i medfør af grundlovens paragraf 78.
Det er i den forbindelse, at Lasse Biehl fremlægger tallene i landsretten. For banden har anket byrettens dom og forlanger retten til at eksistere tilbage.
Banden blev forbudt ved et midlertidigt forbud den 4. september 2018. Det blev nedlagt af Københavns Politi med velsignelse fra Rigsadvokaten og justitsministeren.
Forbuddet kom i kølvandet på et forløb, hvor tidligere rigsadvokat Ole Hasselgaard fra den ene dag til den anden forlod sin stilling og gav plads til Jan Reckendorff.
Grunden er fortsat ukendt, men der har været spekuleret i, at Hasselgaard følte, at der var et politisk pres for, at Rigsadvokaten skulle anbefale en opløsningssag.
Rigsadvokaten har tidligere vurderet, at det ikke ville føre nogen vegne at føre sag mod rockergrupperne Hells Angels og Bandidos. Men få måneder efter Reckendorffs ankomst i rigsadvokaturen kom der en indstilling om at indlede en opløsningssag. Og den blev tiltrådt af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen.
Hele det forløb skete efter en opblussen i bandekonflikten i 2017. På det tidspunkt havde Rigspolitiet registreret ikke færre end 243 personer i LTF. De var fordelt på ni afdelinger i Danmark, og derudover to afdelinger i Malmø og Helsingborg, fremgår det af tallene, som Lasse Biehl gennemgår tirsdag.
Af anklagemyndighedens materiale fremgår det desuden, at der er kommet nye afdelinger på Københavns Vestegn, nemlig i Rødovre og i Avedøre.
Ekstra Bladet har tidligere skrevet om en gruppering kaldet “Holdet”, som for nylig er blevet en del af LTF, selv om banden er blevet forbudt. Også denne gruppe fremgår af Lasse Biehls oversigt.
Ud over de nævnte afdelinger består LTF i øjeblikket af en afdeling i Fredericia, en Nørrebro/Amager-afdeling og afdelingen National Nomads, som er en slags bestyrelse for banden.
Lederen af LTF, Shuaib Khan, der kaldes “Shebi” eller “El Presidente”, er i øjeblikket udvist af Danmark med et indrejseforbud på 12 år efter en dom for trusler mod en politimand.
Foreninger svære at opløse
Kun tre gange er en forening i Danmark blevet opløst ved dom, efter at borgerne med Junigrundloven af 1849 fik “Ret til uden forudgaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed”, som det hed dengang.
Første gang var i 1873, hvor Den Internationale Arbejderforening – forløberen til Socialdemokratiet – blev forbudt. Dommen kom i kølvandet af Slaget på Fælleden, hvor arbejdere og ordensmagten var i kamp.
Næste gang var i 1924, hvor foreningen Nekkab blev opløst. Foreningen ses ofte beskrevet som en “selskabelig forening”. Den holdt til på Dyrehavsbakken nord for København. “Nekkab” er “Bakken” skrevet baglæns.
Retten slog fast, at foreningens formål var at være et mødeforum for bøsser. Det var ulovligt dengang, så den blev opløst.
Og der skulle gå næsten hundrede år, før det skete igen i januar 2020, hvor det altså var Loyal To Familia, som blev forbudt.
Historisk dom
Dommen fra januar var historisk af endnu en grund. For ikke alene blev LTF opløst, fordi dens formål er ulovligt. Den blev også opløst efter en bestemmelse om, at det er en forening, som virker ved vold eller lignende.
Den bestemmelse blev indført i grundloven af 1953 i kølvandet på Anden Verdenskrig og var oprindeligt tænkt som et værn mod grupper, der kunne minde om de nazistiske militser, der prægede mellemkrigstiden.
I byretsdommen lød det blandt andet: “Det anses for bevist, at foreningens formål var ved grov vold, herunder ved brug af skydevåben at skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlemmerne af Loyal To Familia”.
Ankesagen er berammet til at blive behandlet over 19 retsdag frem til 5. november. Og i store træk kommer den til at minde om byretssagen. For anklagemyndigheden møder Lasse Biehl fra Københavns Politis Særlig Efterforskning Øst og Emil Folker fra Statsadvokaten i København.
Mere kompakt sag
Emil Folker fortæller til Ritzau, at sagen i landsretten bliver noget mere kompakt end i byretten. Blandt andet skal der kun føres 15 vidner. I byretten var der 59.
I modsætning til i byretten så klarer advokat Michael Juul Eriksen ærterne selv i landsretten. I byretssagen havde han støtte fra sin kollega Stefan Møller Jørgensen – bortset fra den sidste retsdag, hvor Jørgensen måtte melde forfald på grund af en sportsskade.
Ankesagen i Østre Landsret bliver formentlig blot endnu et kapitel i sagen, som næppe finder sin afslutning i Bredgade. Allerede efter byretsdommen forudsagde Michael Juul Eriksen nemlig, at sagen vil ende i Højesteret.
– Det tænker jeg, at den tabende part i landsretten vil forsøge på, sagde han efter byretsdommen.