Lovforslag om e-cigaretter: Det betyder det for dampere

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Et lovforslag om regulering af e-cigaretter er fremlagt af regeringen. Få her svaret på, hvad det betyder for dig der damper, hvis lovforslaget bliver gennemført.

Regeringen har fremlagt et lovforslag om regulering af e-cigaretter. Dansk E-damper Forening (DADAFO) har lavet en liste, hvor du kan se konsekvenserne, hvis lovforslaget bliver gennemført i nuværende form.

Hvad er en elektronisk cigaret helt “præcist”

§2, stk 5:

Elektronisk cigaret: Et produkt, der kan anvendes til forbrug af nikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genlades med engangspatroner.

Hvorfor bliver næsten 100 procent af alle tanke og clearomizere der anvendes i dag, forbudt efter 1. november 2015:

§ 14. En fabrikant eller importør af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere skal sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, der markedsføres, opfylder følgende krav:

1) Elektroniske cigaretter skal levere nikotindoser i konstante mængder ved anvendelse under normale betingelser.

2) Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal være børne- og manipulationssikret

3) Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal være sikret mod beskadigelse og væskeudsivning.

4) En elektronisk cigaret og genopfyldningsbeholder skal have en mekanisme, der forhindrer væskeudsivning ved genopfyldning.

Begrundelsen for bestemmelserne i § 14, nr. 2 – 4, er, at det er vigtigt at sikre, at elektroniske cigaretter ikke beskadiges eller lækker ved anvendelse og genopfyldning. Hertil kommer, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere kan udgøre en sundhedsmæssig risiko i hænderne på børn.

Det er derfor også nødvendig at sikre, at sådanne produkter er børne- og manipulationssikret, herunder ved hjælp af lukninger og åbningsmekanisme, der er børnesikret.

Der findes i dag i følge DADAFO ingen produkter, der kan leve op til kravene i den foreslåede lovgivning – og umiddelbart vil det i følge foreningen være meget svært at skabe produkter, der overholder alle disse overregulerende krav.

Derfor vil alle de tanke/clearomizer som e-dampere anvender i dag, blive forbudt at sælge, købe og anvende efter den 1. november 2015 – hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende ordlyd.

Kilde: DADAFO.

Powered by Labrador CMS