Lover: Disse danskere får mere krise-hjælp

I en netop gennemført undersøgelse har Ulykkespatientforeningen spurgt 695 mennesker med et handicap, om de oplever mere ufrivillig ensomhed under coronakrisen end normalt.

Det svarer 46 procent ja til. Svaret skal ses i lyset af, at denne gruppe også før coronakrisen var mere tilbøjelig til at opleve ensomhed end resten af befolkningen.

Den øgede ensomhed kræver derfor handling, mener socialminister Astrid Krag (S), skriver Kristeligt Dagblad.

– Coronakrisen har været hård for os alle, men der er ingen tvivl om, at særligt nogle borgere har skullet betale en ekstra høj pris, for at vi kunne bekæmpe smittespredningen. Nogle af disse mennesker er selvfølgelig personer med handicap. Derfor gør det stort indtryk på mig, at ensomheden og utrygheden er stor. Både fordi vi som samfund ikke kan tilbyde den hjælp, mange er vant til at få, men også fordi mange sociale aktiviteter er lukket, siger hun.

På grund af udviklingen vil ministeren derfor foreslå Folketingets partier at vedtage en hjælpepakke, der skal hjælpe borgere med handicap væk fra ensomhed og tilbage til en så normal hverdag som muligt.

Konkret foreslår regeringen at øremærke 10 millioner kroner til Danske Handicaporganisationer, der er talerør for 35 handicaporganisationer.

Pengene skal bruges til bedre information om smittefare og til at udvikle nye metoder, der skal bekæmpe ensomheden. Det kunne eksempelvis være nye muligheder for digitale sociale arrangementer.

Afviser sen reaktion

Selvom Danmark har været nedlukket i mere end en måned, afviser ministeren, at hun burde have sat fokus på den mentale sundhed tidligere:

– Man kan sige, at nu er vi kommet igennem første fase, hvor det først og fremmest handlede om at begrænse smittespredning. Så er det klart, at det nu er vigtigt at have mere fokus på den fase, der handler om mental sundhed og trivsel, siger ministeren, der i dag, mandag, indleder forhandlinger med Folketingets partier om ekstra hjælp til udsatte grupper.

Og prioriteringen er kærkommen, vurderer Sophie Lykkegaard Ravn, forskningsansat psykolog og adjunkt hos Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter samt institut for psykologi på Syddansk Universitet:

– Udover at ensomhed og social isolation selvfølgelig er ubehagelig for den enkelte, så er jeg også bekymret for, hvad den øgede ensomhed får af konsekvenser på længere sigt. Vi ved fra ensomhedsforskningen, at længerevarende ensomhed generelt påvirker folks trivsel, livskvalitet og fysiske og mentale helbred negativt, og at ensomhed påvirker helbredet og endda hænger sammen med øget dødelighed. Og det er klart, at udvikler man først for eksempel en depression, så er det ikke noget, der bare går over af sig selv, når samfundet åbner igen. Konsekvenserne kan altså fortsætte længe efter coronakrisen, og det er ikke kun et problem for den enkelte og vedkommendes pårørende – det kan også blive et samfundsøkonomisk problem, siger hun.